2005: REUNION! År 1994/2000 udgaven af Jakob Elvstrøm Quartet gendannes! 11-års jubilæums koncert på Fatter Eskil d.5/2/2005.

2004: Jakob Elvstrøm Quartet holder lukket.

2003: Sidste job med københavner udgaven af kvartetten spilles d.19/5/03 på Fatter Eskil i Århus. Herefter overtages aktiviteterne af Jakobs nye funk-maskine: Solid State

2002: Jakob Elvstrøm Quartet spiller få men lærerige jobs. Repertoiret pudses af. Nye numre af kapelmesteren bliver til. Line-up er: Tommy Nissen: Trommer/Beats, Lasse Storgaard: Orgel/keys, Mogens Palsbøl: bas og Preben Karlsen; guitar.

2001: Jakob Elvstrøm opløser det originale JEQ, flytter til Århus og laver et nyt JEQ i København (genialt!). Hele repertoiret skiftes ud. Det oprindelige repertoire med udgangspunkt i 60'erne soul-funk-jazz, skiftes ud med ting fra 70'erne (Brecker Bros, tidlig Sanborn, Ronnie Laws, Donald Byrd m.fl.).

2000: Elvstrøm beslutter sig for at gendanne det originale JEQ. Med de oprindelige 4 medlemmer (Ulrik Spang-Hanssen: Orgel, Lars Møllenberg: Trommer og Bjørn 'Bønne' Petersen: Bas) og en ny funky guitarist (Søren Bo Addemos). Orkesteret spiller et fedt debut-job på Æsken.

1999: JEQ optager live over 3 dage på Æsken i Århus. Men Elvstrøm syntes ikke optagelserne byder på noget nyt og orkesteret bryder sammen.

1998: Jakob Elvstrøm flytter til København. Af praktiske grunde spiller JEQ ikke så meget. En overgang afprøves en navneforandring til Funky People (det går slet ikke, ingen kan huske hvad orkesteret hedder)
cover by viggo storm
1997: JEQ laver en maxi/promo-CD. Orkesteret eksperimenterer med nyt materiale fra de tidlige 70'ere. Thomas Reil erstatter Ulrik Spang-Hanssen på orgel. Speciel guest det år: DJ FMD.

1996: JEQ fortsætter; Peter Lund (Tintin & Hårtørrerne, Dicte m.fl.) kommer med på guitar og orkesteret bliver en kvintet. Speciel guests: Lars Vissing (trp) og de funky rappere fra "Kongehuset".
cover by viggo storm
1995: JEQ optager deres første (og hidtil eneste) CD "live at copenhagen jazzhouse".

1994: JEQ spiller deres første job på Copenhagen Jazzhouse (og er stolte).

1993: Den første version af JEQ grundlægges og spiller de to første job.

1992: Jakob Elvstrøm køber sit første Lou Donaldson album; "Alligator Boogaloo" i "Tonny's Genbrug" i Åbyhøj (i Århus). Og beslutter sig for at lave et orkester der spiller sådan noget musik.

Hvis du hellere vil vide noget om Lou Donaldson's (the Godfather of AcidJazz) historie så Klik her.